Anna
Af de 11 officielle Boston -kvælende ofre var seks i alderen 55 og 75 år. To mulige yderligere ofre var 85 og 69 år. De resterende fem ofre var betydeligt yngre og varierede i alderen fra 19 til 23.
Ikke at 55 år er virkelig gammel. Ikke i disse dage og ikke rigtig i 1962. og bestemt ikke for Anna E. Slesers, en petite skilsmisse, der så år yngre ud end hendes alder. Mere end et årti tidligere havde hun flygtet fra Letland med sin søn og datter og bosat sig i sin lille lejlighed i et stille gammeldags kvarter i Back Bay-området.
Anna Slesers
77 Gainsborough Street er et af mange murstenbyhuse, der var blevet opdelt i små lejligheder for at imødekomme behovene hos mennesker med begrænsede indkomster, både studerende og pensionerede mennesker. Anna Slesers, en syerske, der tjente $ 60 om ugen, boede på tredje sal.
Om aftenen den 14. juni 1962 var hun færdig med middagen og havde lige tid nok til at tage et hurtigt bad, før hendes søn, Juris, skulle hente hende til de lettiske mindesmærker, der blev afholdt i hendes kirke den aften. I sin kappe gik hun ind i badeværelset og tændte for vandet og hørte på operaens inspirerende stammer Tristan og Isolde .
Lige før klokken syv bankede Juris på sin mors dør. Intet svar og døren var låst. Han blev irriteret. Han havde ikke ønsket at tage sin mor til tjenesterne i første omgang. Juris bankede på døren og - så begyndte han at blive bekymret. Liggede hun måske hjælpeløs på gulvet inde? Måske endnu værre, hun havde lød så deprimeret på telefonen, da han talte til hende natten før. Han kastede sin vægt mod døren to gange, og den fløj åbent.
Hans værste frygt blev bekræftet, da han så hende ligge i badeværelset med ledningen fra hendes kappe omkring hendes hals. Han ringede til politiet og hans søster i Maryland for at fortælle hende om det tragiske 'selvmord'. Gerold Frank In Boston Strangler Beskriver, hvordan morddetektiver James Mellon og John Driscoll fandt hende:
Mellon var altid at huske sit første syn på Anna Slesers 'krop, dets rene, overraskende nøgenhed og den chokerende udsatte position, hvor den var blevet tilbage. Hun lå udstrakte, en skrøbelig, der viste sig med brunt bobbed hår og tynd mund, liggende på ryggen på en grå løber. Hun bar en blå taft huscoat med en rød foring, men det var blevet spredt helt fra hinanden foran, så hun fra skuldre nede var nøgen. Hun lå grotesk, med hovedet et par meter fra den åbne badeværelsesdør, hendes venstre ben strakte sig lige mod ham, den anden kastede bredt, næsten i rette vinkler og bøjede sig ved knæet, så hun blev groft udsat. Den blå klud-ledning på hendes hushold var blevet knyttet tæt omkring hendes hals, dens ender dukkede op, så det kunne have været en bue, bundet lille-pige-mode under hendes hage.
Lejligheden blev lavet til at se ud som om den var blevet ransakket. Annas pung lå åbent med sit indhold delvist strødd på gulvet. En affaldsbasket i køkkenet var blevet rummet igennem med noget af papirkurven på gulvet omkring det. Skuffer var blevet åbent i soveværelsets kommode, deres indhold bevægede sig. Et tilfælde af farveskib var blevet omhyggeligt placeret, ikke droppet, på soveværelset. Rekordafspilleren var på, men forstærkeren var blevet slukket. Men på trods af dette forsøg på at få scenen til at se ud som et røveri, blev et guldur og andre smykker forladt uberørt.
Anna had been strangled with the cord of her robe which had been tied around her neck tightly into a bow. Her vagina showed evidence of sexual assault with some unknown object.
En detaljeret undersøgelse af hendes liv afslørede en kvinde, der var fuldstændig involveret i hendes kirke, hendes børn, hendes arbejde og hendes kærlighed til klassisk musik. Hun holdt sig for sig selv og havde meget få venner. Der var ingen mænd i hendes liv bortset fra hendes søn.
Politiet antog, at forbrydelsen var startet som et indbrud. Da indbrudstyven så kvinden i hendes kappe, blev han overvundet af en ukontrollerbar trang til at molestere hende og dræbe hende bagefter for at undgå at blive genkendt.
